Schneekloths Skole - Værnedamsvej Frederiksberg - 1904 - Tegning af Tom Petersen - Det Kongelige Bibliotek

Skolen bygges - Schneekloths Skole - Emil Stæhr - Kongelige Bibliotek

Indgangen til skolen, derskimtes i baggrunden - Schneekloths Skole - Værnedamsvej - 1910 - Det Kongelige bibliotek

Schneekloths Skole lå på Værnedamsvej og hedder nu Prins Henriks Skole og er nutidens Franske Skole (Lycée ). Bygningerne er de samme udvendigt, som da undertegnede gik på skole i begyndelsen af 1960'erne, men indvendigt er de nok moderniseret en del, og undervisningsmetoderne formentligt ændret meget!

Dengang var det hovedstadsområdets eneste rene drengeskole/gymnasium og det gav en specielt atmosfære. En af vis maskulin fritone herskede, i fraværet af kvindelige islæt til hverdag.

Det var en stor overraskelse når man kom fra folkeskolen i København, pludselig at blive tiltalt af lærerne med 'De' og sit efternavn. 'Vil De komme til tavlen Hr Jensen og vise hvornår en funktion er differentiabel'?!  Selvom vi var Des med lærerne, betød det dog ikke at man var fredet for irrettesættelser, overhovedet ikke. Selvom jeg var heldig og havde forholdsvis milde lærere, kunne der falde nogle ordentlige skideballer, hvis man havde forsømt sine skriftlige arbejder, var uforberedt, eller på en eller anden måde havde overtrådt skrevne eller uskrevne regler. Dog var det mest i naboklassen der var en kraftig tone, når en hvis frygtet matematiklærer heglede sine elever igennen beviserne, og råbte kraftidiot, og knalde kridtet i tavlen, så undervisningen i flere klasser blev forstyrret.

Lærerstaben Schneekloths Skole - 1953-54 - Værnedamsvej

Lærerne var et kapitel for sig. Det var overvejene nogle originaler, med mange positive og nogen gange negative personligshedstræk. Jeg husker bl.a. bogsamleren Dr. Phil. K. F. Plesner, som jeg havde i historie, som et stort og originalt menneske med varme og menneskesyn, selvom han kunne være temmelig arrogant i perioder. Han satte sig altid på en stol nedenfor katederet og antydede at vi var ligemænd, hvad absolut slet ikke var, bestemt ikke, når han svingede pegefingren med doktoringen og fortalte og Pompejus og Cæcar.

 I fransk havde vi Kongshøj Larsen med det tilsyneladende muntre sind, og kvikke bemærkninger, men med et sørgmodigt udtryk i øjnene. Han spøgte fra morgen til aften, men når han fortalte om sine år på Metropolitanskolen nogenlunde samtidig med Hans Scherfig, så var han dybt alvorlig og fortalte at 'Det forsømte Forår' absolut ikke var overdrevet, det var værre!

Gårdvagten var næsten altid latinlærer og ungkarl Aksel Jensen, der iført sorte støvler og sort vest, jakke og bukser, stod vagt ved indgangen på Værnedamsvej, med lommeuret i hånden og knaldede alle der kom bare et sekund for sent. Så var op til inspektor Dalsteen og få sin straf, der somregel bestod i at møde et kvarter før klokken 8 på hans kontor, og på skift synge vers fra salmen: 'Se nu stiger solen af havets skød', en smuk sang, bare ikke kl 7:45 om morgenen.

Samme inspektor Dalsten havde en kreativ og pædagogisk vinkel på mange straffe. Hvis man gik den forkerte vej op eller ned af trapperne, kunne man blive sat til at gå op og ned af samme trappen en timestid efter skoletid, eller hvis man blev grebet i at cykle på skolens grund, kunne man på tilsvarende vis, blive sat til at cykle rundt i gården efter skoletid.

Den dionysiske biologilærer Høvring havde et kærligt forhold til gærede flydende produkter, der kunne købes på flaske, og snuppede gerne en lille en i løbet af timen, og fortalte vovede historier. Det var jo hyggeligt, men det hævnede sig til eksamen.

Fysiklærer Bent Børge Nielsen, havde sit domæne øverst i fysiklokalet og hyggede sig med sine krumme piber, han fyldte med god tobak. Han var kendt fra fjernsynet, og klassen deltog også en gang i Danmarks Radio, med et indsalg om computere, hvor de enkelte elever var transistorer, der kunne tændes og slukkes på signaler fra de andre elever, ved at række hånden op eller ned.

3mnb og Dr. Phil. K. F. Plesner - 1963 - Schneekloths Skole - Kilde: Bjarne Hansen

Indkørslen til skolegården Schneekloths Skole - Prins Henrik Skole - Værnedamsvej - 2011 - Eget foto

Indgangen til Prins Henriks Skole, Tidligere Schneekloths Skole - Værnedamsvej - 2011 - Eget foto

Skolegården med hoveindgangen til Prins Henriks Skole, tidligere Schneekloths Skole - 2011 - Eget foto

Fra Schneekloths Skoles 125-års jubilæum i 1979.

Af Børge Bendt-Nielsen og Karl Ploug (rektor fra 1979)

'Den 2. maj 1854 oprettede Hans Schneekloth "Realskolen for Frederiksberg og Vesterbro" dels i et havehus, Vesterbro 47 A, nu Vesterbrogade 95, dels i sin private lejlighed, Vesterbro 57, nu Vesterbrogade 65. 1856 flyttede de to skoleafdelinger til en nyopført bygning, Værnedamsvej 79 B. Snart tilføjedes latinskoleafdelingen, og det første hold studenter dimitteredes 1863. Skolens navn ændredes i 1882 til "Schneekloths Latin- og Realskole", og en ny skolebygning, Værnedamsvej 13A, blev indviet i 1885.

I 1904 blev Schneekloths Skole sluttet sammen med Hertz' Forberedelsesskole, tidligere Phillippavej, og navnet ændredes til "Schneekloths Latin- og Realskole og Hertz forberedelsesskole". 1. august 1919 blev latin- og realskolen overtaget af staten under navnet Svanholm Gymnasium-Schneekloths Skole, mens underskolen blev ført videre som privatforetagende. Gymnasiets navn ændredes endnu en gang i 1930 til det nuværende Statsgymnasiet Schneekloths Skole. 1969 flyttede skolen til Brøndbyerne.

Der var i 1954, 24 fastansatte lærere på skolen. I det skoleår, der begyndte i 1954 var der 389 elever, og det var udelukkende drenge, i dag [1979] er der 565 drenge og piger. Dengang kunne man idømme "eftersidning" til elever, der på en eller anden måde havde forsyndet sig; det skulle man bare prøve i dag! En eftersidningstime kunne forløbe på forskellige "spøgefulde" måder. Gamle elever kan huske, at hovedtrappen bestod at to parallelle trappeløb fra en etage op til en repos. Derfra gik et trappeløb op til næste etage efter princippet "mødes og skilles og atter forenes igen". Af trafikmæssige grunde skulle eleverne altid gå højre rundt, både op og ned; men lærerne havde selvfølgelig lov til at gå venstre rundt. Det var sommetider svært at huske for eleverne, og derfor kunne man ofte efter skoletid (og det var dengang efter kl. 14) møde en ensom elev vandrende op ad trappen til 3. sal og ned igen mange gange og hele tiden højre rundt, indtil han efter et aftalt antal ture skulle melde sig hos inspektor og fortælle, om han nu mente at have lært det. Særligt genstridige elever måtte bedrøve inspektor med, at de havde taget fejl et par gange og bede om at måtte tage et par ture til. Eller man kunne se to drenge gå adstadigt nede i skolegården ved siden at hinanden, idet de holdt i hver sin ende at en lineal. De sad efter, fordi de havde været oppe at slås, og nu skulle de øve sig i at gå ved siden at hinanden uden at slås. Det kunne også ske, at inspektor spurgte fysiklæreren, om der ikke var noget kedsommeligt, men nyttigt, arbejde i fysikafdelingen for en eftersidder, og der var da altid messingkalorimetre, der trængte til at blive pudset blanke. De er ikke blevet pudset, siden vi i 1969 flyttede til den nuværende skolebygning! I det lille værksted, der hørte til fysikafdelingen, fandtes der 3 trækasser med mange rum i. De indeholdt skruer og møtrikker i alle mulige dimensioner i ét stort rod, og det var et både kedsommeligt og nyttigt arbejde for en eftersidder at sortere indholdet pænt efter størrelse. Når han var gået, måtte fysiklæreren selvfølgelig have ulejlighed med at blande det hele sammen igen, hvis da ikke eftersidderen med et stort grin spurgte, om han ikke lige så godt selv kunne blande det hele igen, så det var parat til næste eftersidder. Nok var eftersidning en straf, men der var alligevel en vis spøgefuld undertone, som de fleste vist nok opfattede og accepterede.

Man må dog ikke ud fra det foregående slutte, at Schneekloths Skole ikke var et normalt gymnasium, der på fuldlødig vis uddannede realister og studenter, for det var naturligvis vort mål i hverdagen. Men der var da også mere morsomme begivenheder i årets løb. Her skal blot nævnes to: Den ene er de årlige 2-dages skolekomedier med K.B. Mønsted som den drivende kraft, indtil helbredet svigtede ham. Den første at aftnerne blev indledt med "Cirkus Mønsted"-en blandet kabaret med mellemskoledrengene, og den anden aften afsluttedes med et stilfuldt skolebal i lejede lokaler ude i byen.'

Se også indlæg om:


Værnedamsvej
Frederiksberg Runddel i gamle postkort
Folkeliv i Frederiksberg Have
Frederiksberg Kirke i gamle billeder
Folkeliv i Søndermarken i gamle billeder
Kilden og Kildekonen i Søndermarken
Bakkehuset